Natursten

Med et naturstensgulv opnås en slidstærk, dekorativ overflade, der er behagelig at gå på. Dette gulv giver mange muligheder for farvevalg, skift mellem forskellige farver på gulvet, samt evt. ilægning af logo. Der kan også varieres med forskellig stenstørrelse. Der er mange muligheder for variation, alt efter om man ønsker et rustikt og naturligt smukt udseende eller mere er til det klassiske og rene look.

Gulvet består af små sten blandet op med klar epoxy. Stenenes naturlige farver kan bevares, eller der kan også vælges sten, der forud for blandingen er farvet. Disse farver kan yderligere blandes med hinanden, og være med til at give struktur på gulvet.

Strukturen i gulvet med de mange lufthuller giver desuden en lyddæmpende effekt til lokalet, hvilket kan være en fordel, hvis det ”runger” i lokalet, eller der er tale om et større rum med højt til loftet.

Belægningen egner sig til butikker, kontorer, udstillingslokaler og private hjem.

Et naturstensgulv giver en belægning, der er

  • fugefri
  • slidstærk
  • lyddæmpende
  • mange muligheder for design
  • kan lægges direkte ovenpå gamle fliser/klinker